Har du tit tænkt på, at lave din egen butik på internettet? Jamen hvad venter du på? De fleste med blot få pc evner kan starte en webshop. Om det er pc eller Mac er uden betydning. Jeg vil her komme med nogle gode råd til dig der overvejer at få din egen webshop.
Inden du går i gang er der lige nogle overvejelser du skal gøre og beslutninger der skal tages.
Som det første og inden du i det hele taget kan få en webshop lavet, skal du finde et sted hvor du kan have butikken hosted. Kig efter et firma som du kan finde oplysninger om på nettet og vælg så ud fra det. Nogle der kunne være aktuelt og som har et godt ry og samtidig er billige er bl.a. Web10.dk, Surftown,og one.com. (Du skal ikke betale mere end mellem 10-30 kr. pr. måned alt efter hvilke funktioner du tilvælger).
Når du har valgt hosting sted og fået bestilt domæne (det navn shoppen skal have) er du klar til at gå videre.
- 1. Produkter. Hvilke varer vil du sælge? Er det fysiske varer eller er det varer der kan downloades, så som lydbøger, musik eller e-bøger. Et godt råd er imidlertid at lave din butik med varer der interesserer dig og hvor du har god indsigt både i brugen men også over for producenter/leverandører. Har du ikke interesse i produkterne er der stor chance for, at du hurtigt selv mister lysten til webshoppen.
- 2. Webshop løsning. Der er rigtig mange webshop løsninger at vælge imellem. Hvilken skal man så vælge?
Punkt 1 er noget du muligvis allerede ved og har besluttet. Måske du har en fysisk butik fyldt med varer som du også gerne vil sælge online.
Punkt 2 er derimod for langt de fleste det sværeste og også her de fleste stopper, da det er for uoverskueligt. Hvis vi nu går ind til det med åbent sind, så er det faktisk ikke er så svært at lave sin egen webshop.
Webshop løsning
Der er 2 grupper af webshops du kan vælge imellem. Nemlig open source hvor du faktisk kan lave din egen webshop ganske gratis. Den anden mulighed er en betalt løsning hvor du køber en færdig webshop.
Betalt webshop løsning
De betalte løsninger koster typisk et fast beløb per måned, der som regel inkluderer web hotel, plads på serveren til billeder, e-mail konti osv.
Fordelen ved en betalt løsning er at du er hurtig i gang og får en løsning der er nem at administrere. Der er også hurtig adgang til support hos leverandøren, hvis noget går galt eller du har spørgsmål.
Der er mange der tilbyder betalte løsninger. Vi vil her ikke gå dybere ind i de betalte løsninger, men blot råde dig der vælger denne løsning til, at undersøge markedet grundigt og tjek de leverandører der tiltaler dig mest.
Priserne for de betalte løsninger variere meget. Lige fra kr. 99 per måned uden opstarts gebyer, til mange tusinde kroner uden fast månedlig betaling.
Open Source Webshop
En af fordelene ved en open source webshop er at de er gratis at komme i gang med. Altså selve softwaren. Opsætningen på webserver, design og layout af shoppen, samt opsætning af funktionaliteter osv står du selv får. Din eneste opstarts udgift er et web hotel (der hvor du har din webshop og dit domæne).
Open Souce webshop er også det mest problematiske at gå i gang med, men som sagt i starten, så er det muligt med gode pc evner, noget indsigt i web termalogierne og ikke mindst med en god portion tålmodighed.
Søger du på Google vil du hurtigt finde ud af, at der er nogle rigtig kraftfulde open source webshop løsninger på nettet. Nogle af de allermest brugte i hele verden er:
- Magento
- osCommerce
- WP E-Commerce (til WordPress)
- Prestashop
og mange flere
Ved at bruge en af ovenstående webshop løsninger får du et stort udvalg af funktioner som du kan drage nytte af i din webshop. Du vil også kunne finde flere forums der kun omhandler, at hjælpe hinanden med at lave de bedste løsninger og til de fleste findes der danske forums.
Til De Undertrykte Mænds Klubs webshop faldt valget på osCommerce som vi synes så bedst ud og var til at arbejde med, når der skulle laves design og opsætning af hele shoppen.
osCommerce findes i mange versioner og varianter hvor nogle kreative personer har udviklet nye funktioner som kan installeres på din egen webshop. Til ocCommerce findes der flere danske forums hvor der er rigtig mange mennesker der står klar til at hjælpe og ligeledes findes der mange løsninger og vejledninger lige fra installation af webshoppen til installation af en funktion til en Facebook Like knap.
Når du har valgt webshop løsning – hvad så med design?
Når du har valgt din webshop løsning skal der jo også laves et flot layout til shoppen. Det er helt klart det største problem da alle har deres egen mening om design og layout, men et flot og funktionelt layout hjælper dig med at sælge.
Til den betalte løsning følger der som regel nogle skabeloner med man kan vælge imellem, eller man kan modificere dem så de matcher bedre ens ønsker. Til de dyreste løsninger bliver design og layout typisk lavet i samarbejde med kunden – altså dig.
Til open source shopperne kan du finde flere gratis design skabeloner som du kan bruge. De fleste ligner hinanden men det er her et godt forum kommer til sin ret. I et godt forum kan du få meget hjælp til, at ændre design så lige præcis din webshop bliver unik og skiller sig ud fra mængden.
Det bringer mig frem til, at De Undertrykte Mænds Klubs webshop er lavet ud fra en skabelon vi downloadede hos Unique Systems. Det interessante for vores synspunkt er, at den version der kan hentes fra Unique Systems har de selv tilrettet (og løbende opdaterer) med bl.a. et meget brugbart kontrolpanel, som gør det meget lettere at administrere sin webshop.
I forbindelse med Unique Systems forretning har de lavet et online forum, dedikeret til webshop ejerer der bruger deres version af osCommers. I dette forum er det både brugerne men I særdeleshed ejeren af Unique Systems der selv giver support på ocCommers og det ganske gratis.
Når man som ny kommer ind på dette forum skal man ikke læse mange indlæg og svar før man finder ud af, at forummet har eksisteret i flere år og at det er mennesker der brænder for deres system.
Som en krølle på halen skal man huske på hvordan man vil modtage betaling for de varer man sælger. Vil man modtage Dankort og Visa kan man lave en indløsningsaftale med NETS (PBS), denne aftale er ikke gratis og koster et oprettelsesgebyer, samt en årsabonnement og en afgift pr. transaktion.
Flere og flere er begyndt, at bruge PayPal som samarbejdspartner i forbindelse med internethandel. PayPal er lige så sikkert som NETS, men er blot et amerikansk selskab. Bl.a. E-Bay bruger PayPal. Fordelen ved PayPal er, at deres simpleste aftale ikke koster noget i oprettelse og de har heller ingen abonnementsaftaler der skal betales til. Derimod betaler man så en lidt højere pris pr. transaktion.
Online markedsføring af din nye webshop
Når du er færdig med, at bygge din nye butik så skal du i gange med markedsføring, for vær sikker på, at kunderne ikke kommer før du fortæller dem hvor du er. Dette emne vil vi tage op på et senere tidspunkt, men søg på internettet efter ”markedsføring på internettet og prøv også at søge på de tre bogstaver SEO (Search engine optimization) og undersøg emnet.
Mulighederne er store, det er bare med at gribe den.






[...] du går med overvejelserne om at starte din egen webshop eller allerede har besluttet dig for at prøve det, så skal du også have varer på [...]
[...] Rigtig mange har deres egen hjemmeside eller overvejer at lave en men hvor skal man lige starte og hvordan gør man? Det kan også være du hellere vil lave en webshop som du også forholdsvis nemt kan lave. At lave en webshop næsten gratis kan du læse om, i artiklen om gode råd til selv at lave en webshop næsten gratis. [...]