Er du uden arbejde og træt af at løbe panden mod muren i jagten efter et nyt job? Fortvivl ikke, du er ikke den eneste i den situation. Alle der er eller har været uden job, kender situationen hvor man ikke synes ens jobsøgning føre til noget.
Nu tænker du nok, at nu kommer der en af de sange om ikke at give op og bare hænge i – og ja det kan man godt sige, men der er også mere i det, for dem der fortæller det, er ofte personer der er i job og har overskuddet i hverdagen og har urimlig svært ved, at sætte sig ind i de mekanismer der sker når man som arbejdsløs begynder at føle, at man ikke er god nok og man bliver distanceret fra arbejdsmarkedet og måske vennerne.
At blive opsagt af den ene eller anden grund er noget, af det værste der kan ske for os og mange trækker sig ind i sig selv og med tiden fornægter de næsten, at de er uden job og blot lader stå til.
Selvfølgelig skal man officielt søge 2-3 job i ugen – en opgave der er så nem at omgåes at det næsten er til grin, at reglen stadig findes for hvem skal kontrollere at jobbene er søgt? Måske det kunne være en ide til de folkevalgte om, at bruge nogle millioner kroner på jobs hvis eneste opgave er, at kontakte firmaer og undersøge om de har modtaget de ansøgninger de arbejdsløse har oplyst de har sendt – om ikke andet så ville det skabe mere debat om de til tider komiske forsøg på, at kontrollerer og jagte personer uden job.
Igennem tiden som arbejdsløs modtager man mange gode og velmenende råd og bliver flyttet imellem flere aktører, som alle skal have en bid af kagen, igen kan man diskuterer nogle af de metoder der bliver brugt hos disse virksomheder.
Hos disse såkaldte 2. aktører findes der selvfølgelig mange seriøse virksomheder som har veluddannede og vel-forberedte medarbejderer, men der er også en del 2. aktører som kun er kommet til verden for, at udnytte de arbejdsledige velvidende at kontrollen med deres arbejde er tæt på ikke eksisterende – blot de er billig.
Når kontrollen her nævnes som ikke eksisterende, er det med udgangspunkt i de ledige. Hvem kontrollerer at de ledige får noget brugbart med fra mødet med 2. aktør. Hvorfor skulle der gå måneder før politikkerne tog det alvorligt, at man som arbejdsledig ikke kom hurtigere i job ved, at sidde og glo ud i luften på et såkaldt jobsøgningskursus hvor man skal høre om de regler man har hørt om 100 gange, eller de såkaldte kurser hvor man byggede tårne med legoklodser og skumfiduser?
Tilbage til fokus: som sagt får man mange gode råd som ledig og lige så mange er modstridende råd. Tænk bare på hvor mange der ikke har fortalt dig, at du SKAL have billede på dine ansøgninger alt imens andre giver rådet om IKKE at have et billede på din ansøgning.
Hvad er så bedst? Det bedste du hele vejen igennem din ledighed kan gøre er, at være åben over for alle og lytte til “de gode råd”. Der er dog kun en til at afgøre om det nu i virkeligheden er et godt råd og det er dig selv. Men vær åben og afprøv endelig nogle af “De gode råd”. Det skader ikke, at prøve at ændre en ansøgning eller ændre en for dig normal og indarbejdet fremgangsmåde til jobsøgning. Et er sikkert, er du utryg ved dine metoder så skal modtageren af dit budskab nok fange de signaler og derved betvivle om du er den rigtige til jobbet.
Er du ved at miste modet og træt af det ene afslag efter det andet? Er du kommet dertil hvor du næsten ikke gider sende flere ansøgninger? så gør det alligevel MEN gør også noget andet!
Find noget der kan give dig noget gnist i hverdagen. Jeg ved godt det er politisk ukorrekt, at sige du som ledig skal bruge noget af din tid på andet end jobsøgning – men jeg gør det alligevel.
- Har du lyst til, at ændre haven så lav et stort projekt ud af det.
- Har du lyst til, at nyindretning af huset (så snak med konen først) så lav et stort projekt ud af det.
- Har du lyst til, at lave hjemmesider så lav et stort projekt ud af det.
- Har du lyst til, at komme i bedre form, så lav et stort projekt ud af det.
- Har du lyst til…
Pointen er, at ingen over længere tid har lyst til at lave noget, hvor de ikke føler der kommer noget afkast ud af, men laver man noget man brænder for, eks. laver hjemmesider eller et indretningsprojekt, så har og får man automatisk mere overskud til også at søge job med et smil på læberne.
P.S: husk at spørge dig selv: Hvordan er dit personlige online brand?





